Azoerne er en gruppe af 9 øer som ligger midt ude i Atlanterhavet. De er omgivet af den varme Golfstrøm som giver et fugtigt og mildt klima, med kun få  temperatursvingninger i løbet af året: 14 til 27 grader. Alle øerne er af vulkansk oprindelse og man kan stadig opleve vulkansk aktivitet. Vi rejste hertil i april 2006 og september 2007. Vi opholdet os på den største ø São Miguel. Øen er præget af farver, frodighed, og meget varieret natur.

Foråret på Azoerne er overdådigt med blomstrende rododendron, kamelia og ikke mindst azalea, som er så høje som træer, lidt mærkeligt da man i Danmark kun ser dem som små potteplanter i vindueskarmen. I juli blomstrer meterhøje hortensia overalt, de står som hække langs veje og markskel. Naturen er storslået og her er mange fantastiske udsigtspunkter. I de udslukte vulkankratere er der dannet små søer, på de grønne marker græsser køerne som til aften bliver malket af mobile "malkestationer".

Under vores ophold på São Miguel boede vi i øens største by Ponta Delgada. Når man går rundt i byen skal man huske at kigge ned. På veje, fortove og pladser er der udfærdiget kunstfærdige mønstre i basalt- og kalksten det er utrolig flot. Man gør meget ud af at byen fremstår ren og pæn. Vi så ikke en eneste graffiti på vores tur. Skal man købe madvarer i byen så se godt efter hvor butikkerne ligger, de er meget svære at få øje på og gør ikke megen stads ud af sig. For at opleve øen på egen hånd lejede vi en bil. Første dag gik turen vest på til Sete Cidades som ligger smukt i bunden af et udslukt krater hvor der også ligger en kæmpe kratersø, hvis nordlige del er azurblå og den sydlige del er smaragdgrøn, utrolig smukt når man ser det lidt fra oven. Anden dag havde vi ikke vejret med os, da lå en tyk tåge hen over bjergene, men vi mødte da en øbo til hest, han sad  på hesten med begge ben til samme side som de fine damer i ridder tiden. Tredje dag tog vi så den østlige del af øen hvor turen gik til Furnas og Vila Franca Do Campo som har været øens største by indtil et jordskælv 1522 ødelagde byen. Ellers nød vi turene ud i den smukke natur, og nåede hele kystlinjen rundt.      

Ved Lagoa Das Furnas kan men se områdets "natur køkken" Allerede på afstand kan man se røg stige op fra kratervægge og fra selve området. Det er som at gå på en stor varmeplade. Der pibler kogende vand op af jorden og der lugter af svovl. Befolkningen har gravet store cementrør ca. en meter ned i den varme jord, og her dampkoges den medbragte gryderet, Cozido das Furnas, som består af medisterpølse, oksekød med fedt, spæk, kylling, blodpølse, kartofler, gulerødder og kål. Det hele bliver lagt i en hermetisk tillukket gryde. I en sæk sænkes den ned i cementrøret og efter tre - fem timer kan man så nyde et velkogt måltid. Man kan bestille retten i restauranter i byen Furnas som ligger 2 kilometer derfra. Vi har dog ikke smagt på det, men det duftede godt. 

I Fajã de Baixo ligger der en del ananasvæksthuse. Her kan man se planten i sine forskellige stadier, det tager faktisk 18 måneder fra plantning til høst, i Augusto Arrudas mange væksthuse, er der ca. 600 planter i hver. Vandreservoiret på billedet er dannet af opsamlet vand fra drivhustagene som hver har et vandopsamlingssystem, dette bruges til planterne i væksthusene. Der er rundvisning samt prøvesmagning af ananaslikør og frugter. Azoriske ananas har en mild og sød smag, og kødet er blødt.  

På nordkysten ligger øens te område, tebuskene står i lange rækker og danner et flot mønster i landskabet. Man kan se en af Europas få tefabrikker. Vi valgte at besøge "Chá Gorreana". Den har været i drift siden 1883, og fra april til september kan man se hele teprocessen. Kobbermaskiner og remtræk i loftet er stadig i brug, og teen pakkes stadig med håndkraft. Det er muligt at smage de fire slags te der dyrkes, inden man køber. 

I byen Furnas kan man i den østlige del se boblende mudderhuller og varme kilder. Her er ligger også Djævlens køkken, en uhyggelig buldren fra dybet og sprøjtende mudder som ligger sig på skråningen ved siden af. Mudderet siges at være godt for huden og bruges som ansigtsmaske. Terra Nostra parken er utrolig flot, ( kan Paradis mon se sådan ud?), her er kamelia, magnolia, rododendron og mange eksotiske planter, 22 meter høje ældgamle træer, kanaler med svaner og guldfisk, parken er enestående og har en frodighed uden lige.

Et af de bedste steder i verden at observere hvaler er ved Azorerne, hvor havstrømme mødes, og havets dybde er mere end 1000 m. I gummibåde eller andre behagelige både sejles der ud på Atlanten hvis vejret tillader det. Her kan man så på en hvalsafari se spækhuggere, grindehvaler, delfiner og kaskelotter. I observationstårne rundt på øen dirigerer hvalspejdere med radio båden hen hvor der er mulighed for at opleve disse dyr på nært hold. Noget vi desværre måtte undvære på grund af blæst og høje bølger. Det oplever vi forhåbentlig næste gang, for vi vender helt sikkert tilbage.  

Hvis du klikker på linkene herunder kan du se mange flere billeder fra Azorerne.

flere billeder fra azorerne 1